Brød

En mand med en surdej

Udnyt coronatiden: Fyr op for en surdej, og få gang i surdejsbrødbagningen. Det er simpelt – og sexet!

Jeg er gift med en ret “dej” mand (som min søn, der kæmper med s-udtalen, ville sige). Da jeg mødte ham for 12 år siden, havde han ikke så meget som en margretheskål i sit køkken. Jeg var faktisk lige ved at løbe skrigende bort første gang, jeg så hans køkken – men det er en helt anden historie.

I dag er han hardcore brødekspert. På ypperste niveau. Han smider om sig med termer som “hydration” og “glutenstrenge” uden at løfte et øjenbryn, mens han folder sin dej i bestemte intervaller og får sin surdej til at vokse med lyset fra pæren i vores ovn. Det bliver ikke meget mere sexy.

Læg en dej

Som den webentusiast, jeg er, mener jeg, at han skal se at få købt sig lægendej.dk og komme i gang med at dej-blogge. Nu! Som den lidet skriveglade økonom, han også er, mener han, at det er en sjov, men primært dårlig idé. Jeg har også prøvet at lokke ham til at forfatte et gæsteindlæg på min blog. Men er han game? Nope.

I skal dog ikke snydes for at få del i hans værker, for de fortjener at blive set i ligeså høj grad, som de fortjener at blive spist. Uden det skal blive alt for #minmandkan-agtigt, så se lige, hvad jeg senest har været med til at konsumere fra hans hånd:

I disse corona-tider er du næsten et skarn, hvis du ikke benytter lejligheden til at starte en surdej op. Manden har overleveret sin opskrift til mig, som du får her. Han startede med Meyers opskrifter på surdejsbrød, som er et rigtig godt sted at starte.

Surdej

Opskrift på surdej.
Forb. tid10 min
Tilb. tid5 d
Ret: Surdej
Køkken: Dansk
Keyword: surdej, surdejsbrød

Ingredienser

  • 1 del vand
  • 1 del fuldkornshvedemel
  • 1 del hvedemel

Sådan gør du

  • Rør det hele godt sammen i en skål
  • Hæl det i et glas og læg låget løst på
  • Lad glasset stå på køkkenbordet i 4 dage
  • Rør surdejen godt igennem og lad den stå et døgn mere ved stuetemperatur
  • Opbevar din surdej med låg i køleskabet og husk at opfriske den løbende

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *