croissant
Wienerbrød

Croissant og kode

Her har I en croissant. En mandelcroissant, som er mit ubetingede yndlingswienerbrød. Dét croissant-snapshot bliver min eneste undskyldning for at kunne forfatte noget på kagebloggen i dag. Og heldigvis for mig kan jeg endda komponere en dejlig alliteration sammen med ordet “kode”. Så er vi i gang. Fuldstændig off topic.

Som den vovehals, jeg er, har jeg tidligere afsløret, at jeg er startet op på et selvstudie i JavaScript-programmering. Muligvis en dårlig beslutning at fortælle omverdenen, at bløde, humanistiske sprognørd-Rikke har kastet sig ud i et utopisk kodeprojekt. Men omvendt er det måske godt at binde mig selv op på noget, så jeg ikke bare kan stikke halen mellem benene og flygte, når jeg er ved at brække halsen i det benhårde kode-game.

Lejrbåls-JavaScript

Indtil videre går det ekstremt langsomt. Men det fornemmer jeg også, det helst skal. Tingene skal ligesom ind at vende for at sætte sig fast. Og viden skal komme fra forskellige medier for at virke på mig, har jeg fundet ud af.

Jeg lærte engang mig selv at spille guitar på lejrbålniveau, og dét ambitionsniveau er vist også helt passende her. Målet er basalt set bare at udvide mit forståelsesniveau, og hvis det går rigtig vildt for sig, er drømmen at virkeliggøre nogle småidéer på hygge-kode-niveau. Mit programmeringseventyr ender forhåbentlig med, at jeg lærer at spille lejrbåls-Javascript. Uden at brække nogen lemmer undervejs. Intet vildere.

Tænder på syntaks

I går skrev jeg en funktion, som rent faktisk returnerede det, jeg havde tiltænkt. O. M. G. Det går alligevel fremad for humaniora-bløde Rikke.

Jeg har efterhånden set en million YouTube-videoer og hørt en million podcasts om at lære at kode like a real pro. Og fælles for alle røster er, at man ikke skal være god til matematik for at lære at programmere. Ekstremt motiverende viden!

Jeg husker tydeligt en fuldstændig vanvittig, mundtlig eksamen i tysk lingvistik på CBS, hvor jeg trak hele årgangens absolut mest frygtede emne “konjunktiv” og fik 11. Efter 45 minutters sætningsdissekering sagde censor: “Du synes, det er sjovt, hva'”. Og det havde han ret i.

Præcis derfor var jeg nærmest ekstatisk, da jeg fandt ud af, at programmering handler om syntaks. Sætningsopbygning har altid givet intuitivt mening for mig, og jeg elsker sproglige regler. Nu viser det sig så, at syntaksen i JavaScript ikke føles som en medfødt, intuitiv evne i ligeså høj grad, som kasserollebøjningen gjorde i syvende klasse. Faktisk overhovedet ikke. Men lad os nu se, om jeg ikke kan få det ind i fingrene alligevel, hvis jeg er stædig nok.

Jeg bager stadig

Og bare rolig. Der er stadig bagværk i ovnen herhjemme, og der kommer også andre kager på bloggen end croissanter, jeg har købt mig til. Promise! Lige nu er jeg helt vanvittigt udfordret på timer i døgnet, og derfor bliver bloggen også en ventil for alle de andre projekter, der til tider blokerer for bagningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *